Alle virksomheder lever af salg. Uanset om salget foregår på en webshop eller ej, så kan ens online tilstedeværelse understøtte salgsfasen og føre til konvertering. Derfor er det ikke alene vigtigt at være tilstede online, men også tænke indholdet på sociale medier ind i ens salgsindsats.
På dette morgenseminar undersøger vi hvordan forskellige succesfulde virksomheder bruger sociale medier til salg.
NYHED: NorthSide og TinderBox’s Brand Developer til Headstart!
Anne Jensen arbejder med brand development og management på to af landets største festivaler. Hun arbejder helhjertet med ledelse og udvikling og branding af festivalerne. Musik og oplevelser er hendes passion, og digitale medier får det hele til at hænge sammen for Anne. Tidligere har hun arbejdet mere kulturpolitisk hos Promus – produktionscenteret for rytmisk musik i Aarhus, SPOT festivalen og Aarhus Kommune.
Glæd dig til at få indblik i hvordan de arbejder med salg af billetter til festivalerne gennem sociale medier.
Slikhaar TV vil fortælle deres succeshistorie!
Slikhaar TV er en af Danmarks største YouTube succeser. Gennem videoer, der lærer dig at sætte alverdens frisurer til mænd, har tvillingebrødrende Rasmus og Emil Vilain Albrechtsen bygget en forretning op, der i dag inkluderer 1,5 mio. abonnenter på YouTube kanalen, 500 videoer som er blevet afspillet over 200 mio. gange, 2,4 mio. følgere på Facebook, produktlinjen By Vilain og frisørstudio på Ryesgade. Brødrene forventer i indeværende regnskabsår, at deres virksomhed omsætter for 30 mio. kr. brutto, så successen er til at tage og føle på.
Kom og hør deres om deres succesfulde forretningseventyr, når Rasmus Vilain Albrechtsen gæster vores morgenseminar.
IWDK 2017: Release af de første events
Den 14. december går IWDKs website i luften, så projektleder Mai Skou Wihlborg vil give os det første kig på de events, der allerede ligger klar i programmet. Og så vil hun fortælle hvordan du selv kan oprette et event og blive en del af festivalen!
PRAKTISK INFORMATION
- Der er registrering, let morgenmad og kaffe kl. 07.30. Første oplæg starter kl. 8.00, så kom i god tid, så du ikke misser starten.
- Det koster 200 kr. inkl. moms at deltage (100 kr. for studerende med gyldigt studiekort). Betaling sker ved ankomst med kontanter. Der er mulighed for at få en kvittering ved betaling i indgangen.
- Framelding skal ske senest d. 13. december kl. 9.00 til Camilla på cs@seismonaut.com. Herefter er der et no-show gebyr på 250 kr.
- Morgenseminaret bliver afholdt hos Dome of Visions. Adressen er Inge Lehmanns Gade, Pier 2, Aarhus.